@10years @amok (2/7)
Rummet voksede hurtigt til en mystisk samling af anarkistiske slogans, gammelt elektronisk udstyr og betagende værker. Det var et atelier lige så meget som et spillested og en varmestue. Og hver gang jeg kom der og lærte miljøet at kende, var det som om AMOK først og fremmest var indhyldet i noget performativt. Som om hver handling eller ord potentielt rummede en revolutionær gestus.

@10years @amok (3/7)
AMOK var et sted udenfor den normale hverdag med dens forudsigelighed og konformitet. AMOK var lige så inkluderende som det var provokerende. Og i AMOK var man lige så fri til at være sig selv, som man var til at blive en anden.

@10years @amok (4/7)
En af mine bedste minder var fra festugen 2017, hvor vi lavede AMOK 19c nede på Spanien 19c. I denne uge spiste, sov og skabte vi sammen i en konstant proces, hvor kunst og liv blev til ét. Sådan føltes det indtil "publikum" kom ind i køkkenet, hvor vi sad, snakkede og røg, og spurgte, hvornår der skete noget.

Altid?

Aldrig?

Hvad skulle man svare? - se jer omkring!

@10years @amok (5/7)
På samme måde rummer AMOK-ånden et løfte om, at kunst og liv kan smelte sammen. For ligesom et rum både kan være et atelier, et spillested og en varmestue på én gang, må dem som kommer også kunne se sig selv som både modtagere og deltagere.

@10years @amok (6/7)
Der har aldrig været en "scene" på AMOK, som var højere end at alle kunne træde op. Og der var ingen backstage, hvor kunstnere kunne gemme sig bagefter. Man stiller sig op, fordi man har noget, man arbejder med, er inspireret af og vil dele. Og bagefter flyder man tilbage i massen, hvor man forhåbenlig har inspireret eller provokeret den næste.

På den måde har hele AMOK været én organisk bevægelse af inspirationer og modreaktioner.

@10years @amok (7/7)
Vores seneste skud på dette kæmpe træ er en 2-dages festival, der også markerer AMOK's 10 års jubilæum. Det kommer til at foregå i næste weekend den 6.-7. juni, og jeg håber, at du vil komme forbi der, deltage og måske lade dig inspirere.